Systematisk problemløsning

A3 – Et værktøj til systematisk problemløsning

Problemer er dyre. Man spilder nyttig tid. Man når ikke det planlagte. Det kan ramme kunderne. Problemer kan opstå i alle processer, uanset branche. Produktion, administration, service, indkøb, salg …  Spørger man ind til et problem, kan svarene være

‘Vi ser det … fra tid til anden.’

‘Vi har forsøgt at løse det, men det kan ikke blive bedre.’

Man burde i stedet spørge:

’Vil vi leve med problemet – eller vil vi løse det?’

 

 

A3-metoden er et af de helt grundlæggende LEAN-værktøjer. A3-metoden sikrer, at man effektivt løser ethvert problem i processen – naturligvis på en måde, så problemet ikke opstår igen.

Provice underviser i A3-metoden ’Systematisk Problemløsning’. Både med sjove og lærerige cases, så deltagerne forstår metoden, og dernæst ved at bruge metoden på et reelt problem i virksomheden. Det hele på 1 dag.

 

Hvad får man ud af det?

Deltagerne lærer at arbejde systematisk med at løse problemer – fra et problem erkendes til den grundlæggende årsag er fundet, og den rette løsning er implementeret.

A3-metoden sparer tid i selve problemløsningen. Og når et problem ikke dukker op igen, er det godt for både forretningen og motivationen.